“Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på vores grundlæggende værdier ikke mindst demokrati og menneskerettigheder,” proklamerer den danske regering i dens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Og: “Vi skal fremme vores værdier og rettigheder med blik for den politiske realitet.”
Men i den omfattende dækning af statsministerens besøg hos præsident Joe Biden på Grundlovsdag er der intet, der antyder, at Mette Frederiksen har husket lovprisninger af menneskerettigheder, vigtigheden af at “skabe ligeværdige partnerskaber,” eller de flotte ord om “rettigheder for kvinder og piger, minoriteter og arbejdstagere. Friheden til at kunne ytre sig, tænke, tro og forsamles frit. Og retten til et liv fri for tortur.”
Der var faktisk en rungende tavshed om menneskerettigheder; ja endog fremme af en traditionel dansk international mærkesag: et liv fri for tortur.
Guantánamo og torturen
Man kunne have håbet på, at statsministeren ville bruge det strategiske transatlantiske broderskab mellem Danmark og USA til en opfordring til den amerikanske præsident om snarest at gøre alvor af løftet om at lukke Guantánamo.
Guantánamo-lejren er en historisk skamplet, der repræsenterer en bestialsk global underminering af “retten til et liv fri for tortur”.
Præsident Barack Obama lovede ved sin tiltræden 2009 at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Og Joe Biden udtalte som vicepræsident i februar 2009: “Vi vil respektere rettighederne for dem, vi vil holder ansvarlige, og vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay”.
Det skete ikke – trods de internationale protester fra blandt andre Amnesty International.
Biden lovede også under sin valgkamp i 2020, at han ville lukke Guantánamo, før hans embedsperiode er slut. Men siden er kun otte af 40 fanger blevet løsladt.
Grundlovsdag i det Hvide Hus ville have været en god lejlighed for Mette Frederiksen til at minde præsident Joe Biden om det.
Danmark har traditionelt har været et foregangsland i arbejdet mod tortur, men har svigtet, når det gælder Guantánamo. Skiftende danske regeringers kritik af USA har været for nedadgående og er i dag yderst spag.
Danmark bør kræve en lukning og samtidig række USA en hjælpende hånd ved at modtage nogle af de torturede fanger fra Guantánamo.
Med 32 tilbageværende fanger er det en overskuelig opgave at lukke lejren. Danmark har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. I 1982 åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) ved Rigshospitalet i København, et af de første centre i verden mod tortur.
Samtidig medvirkede Danmark som fødselshjælper for vedtagelsen af FN’s konvention mod tortur i 1984 Den pålægger de lande, der har ratificeret konventionen – heriblandt USA – at retsforfølge tortur.
Derfor burde Mette Frederiksen have opfordre USA til at få undersøgt anklagerne for dets ansvar for tortur på Guantánamo og til at retsforfølge de ansvarlige for torturen, inden de af alder lider en naturlig død.
Når Guantánamo er afviklet vil et vigtigt bidrag til arbejdet mod tortur været opnået.
Krig, oprustning og Nato – i stedet for tortur, dødsstraf og rettigheder
Også enhver kritik af dødsstraf i USA synes at være forstummet. Og rettigheder til minoriteter, kvinder og arbejdstagere i USA burde – i tråd med regeringens strategi – også være et tema i samtalerne i Det Hvide Hus. Ikke mindst fordi vi i Danmark netop har markeret 50-året for fri abort.
Der skal Mette Frederiksen dog nok slå en diplomatisk tone an For da hun for knap tyve år siden lancerede Socialdemokratiets ligestillingspolitik, placerede hun – rettelig – USA i bås med Iran og Saudi-Arabien, da hun erklærede: “For eksempel har lande som USA, Saudi-Arabien og Iran det til fælles, at de både nationalt og internationalt kæmper mod fri abort og familieplanlægning, herunder udbredelse af prævention”.
Nu er er besøget i Det Hvide Hus overstået, og en oplagt chance for at fremme menneskerettigheder ved at have sat tortur, dødsstraf og rettigheder til kvinder og minoriteter på dagsordenen er forspildt.
Oprustning, krig og NATO-forpligtelser tegnede i stedet indholdet i det transatlantiske broderskab under Mette Frederiksens besøg. Ja, man får næsten det indtryk at fremme af menneskerettigheder ikke er en kvalifikation på CV’et for en måske kommende NATO-generalsekretær.
The post Kommentar: Mette Frederiksen glemte at minde Biden om Guantánamo first appeared on Solidaritet.
Indlægget <strong>Kommentar: Mette Frederiksen glemte at minde Biden om Guantánamo</strong> blev først udgivet på Solidaritet.
