Nazisterne anvendte som nogle af de første især sprog og medier, som virkemiddel til at få tyskerne med på hele den vanvittige nazistiske tankegang.
Rusland bruger – ligesom Sovjetunionen tidligere gjorde – i dag helt de samme metoder til at overbevise befolkningen om, at angrebet på Ukraine faktisk var nødvendigt for at redde Ukraine fra nazisme og satanisme. I USA tror ufatteligt mange mennesker virkelig på Donald Trumps løgn om, at præsidentvalget var aftalt spil og stemmeoptællingerne forfalskede.
Argumentationen virker selvfølgelig fuldstændig skør i vores optik, men mange russere og amerikanere tror på det. Det viser, hvor stærkt sproget kan være i en samfundsmæssig sammenhæng.
Der er vi slet ikke i Danmark, – og alligevel bliver sproget brugt ideologisk og politisk til at fremme en liberal tankegang og politik. Vi er så inficerede af den liberale begrebsverden, at vi slet ikke lægger mærke til, hvad den sprogbrug, som regeringen og politikerne anvender, egentlig betyder for vores opfattelse af os selv og samfundet. Et tydeligt eksempel er “nødvendighedens politik”. Nødvendig for hvem, kan man spørge.
Andre eksempler er ” det økonomiske råderum”, “reformer”, som altid er lig med besparelser og nedskæringer eller “Arne plus”, som ligeledes er en forringelse. Det er helt tydelige eksempler på misbrug af sproget til at fremme politiske interesser. Kig selv i avisen. Der findes talrige lignende eksempler på sproglig manipulation.
Liberalismens sprog
Liberalismen er den dominerende tankegang i Danmark, og den fremstiller og fremhæver individuel frihed og økonomisk frihed som nødvendig for vores samfund. Alt andet fremstilles som naiv utopi.
For at fremme liberale værdier bruges der ofte bestemte retoriske træk og demagogiske fortællinger.
Forestillinger om frihed
Et af de mest effektive retoriske træk, der anvendes i liberal politik, er at fremhæve individuel frihed og personligt ansvar. Det indebærer en forestilling om, at frihed fra regeringens indblanding, frihed til at træffe egne beslutninger og frihed til at forfølge personlige ambitioner fører til bedre livskvalitet og økonomisk velstand.
Ifølge disse forestillinger kan kun den liberale samfundsform give borgerne mulighed for at tage kontrol over deres egne liv og træffe selvstændige beslutninger uafhængigt af staten.
Begreber som “ytringsfrihed”, “religionsfrihed” og “personlig ejendomsret” bruges ofte til at understrege den individuelle ret til at udtrykke sig frit og til at tage ansvar for sin egen ejendom.
Det kan give indtryk af, at liberalismen er den eneste politiske ideologi, som er i stand til at beskytte de grundlæggende friheder og rettigheder, der er nødvendige for at opretholde et frit og demokratisk samfund.
Men friheden er kun for de velbjærgede
Fremstillingen af den højt besungne frihed har ikke meget med virkeligheden at gøre. Vi kan alle se – både i statistikkerne og ude i virkeligheden – at friheden kun er for de velbjærgede. Man har kun frihed til at træffe egne beslutninger og forfølge egne ambitioner, hvis man har et rimeligt økonomisk overskud og social kapital.
Det er der efterhånden mange, der ikke har, når uligheden bliver større og større i Danmark. Vi kan se følgerne af liberaliseringen på hospitalsområdet. Der er sket en eksplosiv stigning i antallet af sundhedsforsikringer og privathospitaler, som overvejende er forbeholdt de velstillede.
Forestillinger om det fri marked
Begreber som “markedsøkonomi”, “fri konkurrence” og “vækst” bruges til at understrege, at den frie markedsøkonomi er den eneste og mest effektive måde at skabe velstand og jobmuligheder på. Det kan give det indtryk, at den liberale politiske agenda er den eneste, der er i stand til at skabe en bæredygtig økonomisk fremtid for borgerne.
Begreber som “privat initiativ”, “innovation” og “kreativ økonomi” bruges til at understrege, at det er den private sektor, der driver økonomisk vækst og udvikling. Det kan give indtryk af, at liberalismen er den eneste politiske ideologi/tankegang, som er i stand til at skabe innovation og vækst på en måde, der er både bæredygtig og til gavn for borgerne.
Den fri konkurrence findes ikke
Den fri konkurrence var sikkert udviklende for fortidens samfund, men i nutiden svinder den frie konkurrence, idet kæmpestore virksomheder har så meget magt, at de truer landenes selvstændighed.
De truer i hvert fald konkurrencen på de såkaldte frie markeder, som domineres af store finansielle institutioner og kapitalkoncentrationer. Forestillingen om evig vækst må også revideres, da en sådan vækst truer klimaet og ikke er foreneligt med et bæredygtigt samfund.
Forestillinger om staten
Begreber som “mindre statsstyring” og “mindre bureaukrati” bruges ofte til at fremhæve, at en mindre stat er bedre i stand til at sikre den individuelle frihed og skabe velstand end et mere omfangsrigt statsapparat.
Man siger for eksempel, at pengene befinder sig bedst i borgernes lommer. Det kan give indtryk af, at liberalismen er den eneste politiske ideologi, der kan give borgerne kontrol over deres egne liv.
En mindre stat betyder forringelser
Minimalstaten – som Anders Fogh introducerede os for – har haft som formål at minimere statens indflydelse i samfundet. Det har politikerne videreført gennem de senere år. Det har de for eksempel gjort gennem grønthøsterbesparelser i den offentlige sektor.
Disse besparelser bliver end ikke nævnt af de danske medier, når man taler om flugten af ansatte fra det offentlige.
Desuden har de mange privatiseringer ikke vist sig at være billigere, og hvis nogle er, så er der ofte sparet på kvaliteten. På trods af disse erfaringer fortsætter man ad denne vej.
Vi falder for tricket
Selvom virkeligheden viser noget helt andet, falder vi for tricket, for manipulationen. Det gør vi, fordi sproget og sproglige billeder kan manipulere os. Vi får kun fremvist en verden præget af vækst og fremdrift; man kan fremvise historien om, at Danmark er verdens klimaforegangsland, selvom det meste er planer og mål og hockeystave.
Vi får fremmanet billeder af et strålende samfund, selvom uligheden stiger, besparelser slår huller i velfærden. De velbjærgede får skattelettelser, og lønmodtagere skal arbejde stadig mere. Alligevel gør vi ingenting!
The post Du, jeg, vi bliver snydt af hver avis og TV-nyt first appeared on Solidaritet.
Indlægget Du, jeg, vi bliver snydt af hver avis og TV-nyt blev først udgivet på Solidaritet.
