Guerillaorganisationen ELN (Ejercito de Liberación Nacional) foretog i slutningen af marts et bagholdsangreb på den colombianske hær i Catatumbo, tæt på grænsen til Venezuela. Resultatet var ni dræbte og otte sårede soldater. De fleste helt unge og nye i militærtjenesten.
Soldaterne var på vagt ved olierørledningen Caño Limón Coveñas, som tidligere er blevet angrebet af ELN-tropper.
Den venstreorienterede præsident Gustavo Petro indkaldte øjeblikkelig til krisemøde med alle 17 medlemmer i regeringens forhandlingsgruppe samt de internationale repræsentanter, der følger de fredsforhandlinger, som regeringen har indledt med ELN siden november.
Præsidenten udtalte på krisemødet, at angrebet sår tvivl om ELN’s reelle vilje til fred og han spurgte sin forhandlingsleder, Otty Patino (tidligere guerilla-leder i M-19, en gruppe Petro også selv har været medlem af) om ELN udnytter regeringens forhandlingsvilje til at udvide sin militære styrke og indflydelse i landets regioner.
Præsidenten har sat ELN’s fredsforhandlere stolen for døren og understreget, at en gensidig våbenhvile i den kommende forhandlingsrunde i Cuba 27. april er forudsætningen for at komme videre med fredsforhandlingerne.
Krise nummer to
Det er Petros anden krise med ELN i de knap otte måneder, der er gået, siden han blev præsident i Colombia. Den første krise opstod, da Petro 31. december 2022 på Twitter proklamerede, at der var indgået en bilateral våbenhvile med fem af Colombias ulovlige væbnede grupper – både paramilitære narkogrupper og guerillaer, herunder ELN.
Våbenhvileaftalerne blev præsenteret som en del af et ambitiøst fredsinitiativ, som Petro kalder Total Fred.
ELNs ledelse lagde allerede samme aften afstand til Petros meddelelse, da den udtalte, at den ikke havde indgået nogen aftale med præsidenten og at de eneste aftaler, der er gældende for ELN, vil være aftaler, der er indgået ved forhandlingsbordet.
Trods nytårsforvirringen om våbenhvileaftalen, lovede ELN på et krisemøde i Venezuela at fortsætte planlagte forhandlingsrunder i Mexico i februar-marts.
En af disse forhandlingsrunder var netop afsluttet, da bagholdsangrebet fandt sted i Catatumbo. Forhandlinger i Mexico endte uden våbenhvileaftale, men med lovning om at blive diskuteret i den tredje forhandlingsrunde, som afholdes i Cuba i april.
Væbnede kampe fortsætter
Parallelt med forhandlingerne fortsætter konflikten og de væbnede sammenstød i Colombia.
Sikkerhedssituationen er yderst kritisk i mange regioner. Civilbefolkningen er presset af ELN og flere andre væbnede grupper: Drab, trusler, tvangsfordrivelser, blokeringer enten ved mineudlægning eller checkpoints, afspærringer, pengeafpresning og tvangsrekrutteringer af unge er dagligdag for civile i konfliktområderne.
Lokalbefolkningen i områderne stiller krav til regeringen om mere beskyttelse.
Flere iagttagere, både lokale og internationale, vurderer, at sikkerhedssituationen blev forværret under præsident Duque (2018-2022), og at ELN udvidede sin militære kontrol i flere regioner, da fredsforhandlingerne blev suspenderet af præsident Duque.
Nye fredsforhandlinger med ELN efter fire års pause
Noget af det første, præsident Petros foretog efter magtovertagelsen i august, var at beordre en regeringsdelegation til Cuba for at invitere ELN til fredsforhandlingerne.
De var blevet afbrudt fire år tidligere af daværende præsident Duque på grund af ELN’s bilbombeangreb på en politiskole i hovedstaden Bogota i januar 2919 med 23 dræbte og 80 sårede politielever.
Fredsforhandlingerne var startet af præsident Santos i 2016 samtidig med forhandlingerne med guerillaorganisationen FARC-EP, der mundede ud i et større sæt fredaftaler i november 2016.
Siden januar 2019 har en forhandlingsgruppe fra ELN, ledet af gruppens kommandant Pablo Beltran, siddet afventende i Cuba, mens ELN’s guerillasoldater fortsatte væbnede aktiviteter i Colombia.
Petros udgangspunkt var at tage fat i den dagsorden, der allerede var indgået i 2016, og de humanitære delaftaler, der var opnået i løbet af 2017-2018 under forhandlinger i Ecuador og Cuba.
På denne baggrund blev Petros og ELNs forhandlingsledere i september 2022 enige om en køreplan og genoptagelse af fredsforhandlingerne efter fire års pause. Første forhandlingsrunde var i Caracas i november. Petro gav dermed startskuddet til en ny historisk fredsforhandlingsproces med ELN. Siden 1990erne er fem fredsforhandlinger mislykkedes.
Normalisering af forbindelserne til Venezuela
Parallelt med fredsforhandlingerne tog Petro initiativ til at genoptage de diplomatiske forbindelser med Venezuela.
Petro overtog magten 7. august. Allerede 12. august havde begge lande udpeget ambassadører, og en normaliseringsproces af de to landes diplomatiske forbindelser blev indledt.
Den 2.219 km lange grænse blev genåbnet 1. januar 2023. Præsidenterne Maduro og Petro holdt lukkede møder i begyndelsen af året.
Flere iagttagere har peget på Maduros vigtige rolle i fredsforhandlingerne med ELN. Organisationen har i årevis haft lejre, militærtræning og illegal økonomisk aktivitet i Venezuela – uden den venezuelanske regerings indgriben.
Ny dagsorden og procedurer
Der blev aftalt en ny dagsorden ved forhandlingerne i Mexico i marts. Den bygger som den forrige på seks punkter: 1) Samfundets deltagelse i fredsopbygningen, 2) Demokrati for fred, 3) Transformation for fred, 4) Ofrene, 5) Konfliktens afslutning, 6) Implementeringsplan.
I aftalepapiret fra Mexico indgår som noget helt nyt ”behovet for en stor national aftale gennem alliancer af politiske, økonomiske og sociale bevægelser og organisationer samt medier”. Dvs. de to forhandlingsparter er blevet enige om at søge bredere politiske aftaler, hvor ikke kun regeringen og ELN er underskrivere.
Det har i årevis været ELNs kardinalpunkt at inddrage civilsamfundet i fredsforhandlingerne.
Den kommende forhandlingsrunde i Cuba vil måske bringe mere lys over hvordan. Men med den nye krisesituation vil gensidig våbenhvile sandsynligvis være regeringens hovedkrav – før forhandlinger om civilsamfundets deltagelse kan komme på tale.
Mange, særlig højrefløjsoppositionen i Kongressen, mener, at præsident Petro har været for generøs overfor ELN. Bl.a. ved at give organisationen juridisk status som en ”politisk oprørsgruppe” frem for en kriminel gruppe, som paramilitære narkotikagrupper hører under.
Oppositionen frygter, at den brede dagsorden vil afføde uendelige diskussioner (som det tidligere er sket) om alt fra den kapitalistiske samfundsmodel til miljøødelæggelser og kønsdiskrimination. Og den kritiserer Petros frigivelse af flere fængslede ELN-medlemmer, der skal agere som fredsfacilitatorer i Colombia.
Den tidligere præsident Santos og hans forhandlingsgruppe med FARC-EP beskylder Petros forhandlingsteam for ikke at have nogen strategi for forhandlingerne, som de så improviserer. Petros fredskommissær er længe blevet kritiseret for ikke at magte den komplekse opgave med at lede den nye fredsproces i Colombia.
ELN’s føderale struktur
ELN blev dannet i 1964 under indflydelse fra katolske præster, der baserede deres tankesæt på den såkaldte befrielsesteologi.
Modsat FARC-EP har ELN historisk haft en vis opbakning i byerne, især blandt studerende, fagforeninger og andre sociale bevægelser. FARC-EP har først og fremmest koncentreret sig om landbefolkningen i de fattige landdistrikter.
ELN’s organisation sammenlignes ofte med FARC-EP, der som guerilla havde en vertikal struktur. ELN’s beskrives ofte som en føderal struktur, fordi de militære enheder i hver region opererer med stor frihed.
Det har i de senere år givet stor usikkerhed, om den centrale kommandogruppe, der kaldes COCE, kan styre sine tropper, og hvad de militære enheders autonomi betyder ved forhandlingsbordet. Vil alle ELN’s enheder overholde de aftaler, der indgås med regeringen?
En af de største militære enheder har efter bagholdsangrebet i Catatumbo i et kommuniké udtalt, at den overordnet set ikke er enig med præsident Petro og hans fredsinitiativ.
Der er stor usikkerhed om hvor mange medlemmer, de mange ulovlige væbnede grupper har. Officielle tal antager 15.000 i alt, heraf ELN ca 5.000 og over det dobbelte antal civile militsmedlemmer. Det anslås, at ELN opererer i 212 kommuner fordelt på 22 ud af landets 32 provinser.
ELN var i mange år ikke indblandet i Colombias narkokriminalitet, men blev det med årene. ELN har i de senere år overlevet på narkoøkonomi og andre ulovligheder såsom guldminedrift. Det er dyrt at føre krig, som en af ELN’s fredsforhandlere udtalte for nylig.
Perspektiver
En endelig fredsaftale og demobilisering af ELN’s guerillatropper er central i Gustavo Petros fredsinitiativ.
Hvis Petro på kort sigt opnår en bilateral våbenhvile med ELN og det, man under forhandlingerne kalder ”en humanitær aflastning” af civilbefolkningen i konfliktområderne, vil det give grønt lys til at fortsætte forhandlingerne. Det vil samtidig signalere, at ELN står på civilbefolkningens side i konfliktområderne.
Hvis en våbenhvile aftale og humanitære tiltag i konfliktområderne derimod ikke opnås, kan begge parter radikaliseres, og forhandlingerne vil for alvor gå i hårknude med risiko for at blive helt afbrudt.
Det vil ødelægge det momentum for fred, der er blevet genskabt efter præsident Petros tiltrædelse. Hans fredsinitiativ risikerer at smuldre, og ELN mister en chance for at for at vise, at organisationen kæmper for værdier og idealer, og at den ikke blot er en kriminel terrorgruppe, som højrefløjen gang på gang anklager den for.
Presset præsident
Præsident Petro er presset fra flere sider. Sikkerhedssituationen er alvorlig i mange regioner. Civilbefolkningen lider dagligt under de væbnede gruppers adfærd. Petro har lovet resultater i form af beskyttelse og nedtrapning af volden.
Den yderligtgående højrefløj i Kongressen mener, at Petro er for vag og eftergivende overfor ELN. Højrefløjen havde samme holdning over for præsident Santos, da han forhandlede med FARC-EP. Det afspejler den fortsat dybe polarisering, der hersker i Colombia.
De sociale medier spiller en vigtig rolle i opinionsdannelsen. Twitter er det mest udbredte sociale medie i Colombia. Her er der dagligt tusinder af beskeder for og imod forhandlingerne. ELN’s forhandlingsdelegation er selv ivrig bruger. Det samme er ELN’s øverste kommandant, Antonio García, der ikke deltager direkte i forhandlingerne.
Mange lokale aktører bakker fortsat op om fredsforhandlingerne: sociale bevægelser, dele af privatsektoren, universiteter og den katolske kirke. De ikke ser nogen anden udvej end forhandling.
Den katolske kirke er observatør i forhandlingerne, mens Norge, Cuba, Venezuela, Brasilien, Chile og Mexico er aktive deltagere. Tyskland, Spanien, Sverige, Schweiz, der yder økonomisk støtte til fredsprocessen, samt FN i Colombia bakker Petros fredsinitiativ op. Den internationale bevågenhed kan være den afgørende faktor for fredsforhandlingernes succes.
Indlægget <strong>Colombia: Fredsforhandlinger med Latinamerikas sidste guerilla er i krise</strong> blev først udgivet på Solidaritet.
