Det undrede mig virkelig, da Mai Villadsen på Twitter skrev: “Men vi skal ikke ændre vores lovgivning, fordi nogle despotiske regimer – der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder – truer erhvervslivets eksportinteresser” til spørgsmålet om at ulovliggøre afbrændinger af Koranen.
Nå ja, vi ved jo alle sammen godt, at Mellemøsten er dér, hvor alle Danmarks store handelspartnere er. Øh, nej. Det er desuden også en syg generalisering af HELE den “islamiske verden” (af mangel på bedre udtryk) blot at beskrive den, som “nogle despotiske regimer, der ikke selv har den fjerneste respekt for selv de mest basale menneskerettigheder”.
Det lyder nærmest som noget, man kunne høre fra Pia Kjærsgaard. Der er masser af “muslimske lande” (igen af mangel på bedre udtryk) som fx Malaysia og Bangladesh, der overholder menneskerettighederne. Nogle af de lande, som ikke gør, bliver styret af regimer, som blev indført på baggrund af vestlig imperialisme såsom Irak-krigen.
Man skulle nærmest tro, at Mai Villadsen bare har hørt nogle dårlige ting om nogle enkelte “muslimske lande” i medierne og så formoder, at muslimer ikke kan finde ud af at skabe et samfund, der fungerer. Ovenikøbet ser man også kommentarer til Villadsens tweet med en ordlyd á la “jeg plejer ikke at være enig med Enhedslisten, men denne gang er jeg”. Det er altså tydeligt, at denne holdning appellerer meget til en højrefløjsagenda.
Ytringsfrihed
Ytringsfrihedsargumentet bliver selvfølgelig også brugt. Helt ærligt, plejer vi på venstrefløjen virkelig at lade hadske ytringer mod minoriteter gå ind under ytringsfriheden? Der er også en tydelig markering af ansvar i ytringsfrihedsparagraffen i grundloven.
Enhedslisten har ved andre lejligheder støttet love mod had, og mange lande i Europa har allerede ulovliggjort koranafbrændinger på den ene eller anden måde. Da gruppen ‘Men In Black’ demonstrerede mod corona-restriktioner ved at brænde en dukke af Mette Frederiksen, havde Enhedslisten heller ikke noget imod at få dem dømt.
Enhedslisten går altså mere op i at beskytte statsministeren for had end undertrykte minoriteter. Vi har frihed under ansvar, og man kan sagtens ytre en islamofobisk holdning uden at brænde Koranen af.
Ligestilling?
Hvis man går ind på Enhedslistens hjemmeside og trykker på området ligestilling, står der ikke noget om race, etnicitet eller religion. Kun køn og seksualitet. De to førstnævnte kan man kun finde i vage udtalelser under områderne udlændingepolitik og kirke.
Ligesom på højrefløjen lader det altså til, at etnicitet og religion stadig bliver betragtet som udlændingepolitik i Enhedslisten. Det kan da ikke være rigtigt, at Danmarks socialistiske parti skal være længere bagud på det her område end Alternativet, som allerede tydeligt markerer etnicitet og religion som centrale i ligestillingen.
Muslimer er en af de grupper, som der bliver set allermest ned på i Danmark, men som alligevel virkelig bliver nedprioriteret i ligestillingspolitikken.
Ligner ikke venstrefløjen
Enhedslisten bør ikke reducere noget så vigtigt for minoriteters rettigheder til kun at handle om, at man giver efter for nogle diktatorer. Og så går de tilmed så langt, at de sammenligner koranafbrændinger med at demonstrere med Tibet-flag imod Kinas koloniale styre af Tibet. Den sammenligning maler nærmest Paludan som en helt.
Når man signalerer had, kan man ikke bare prøve at gemme sig bag ytringsfriheden. Det plejer at være udgangspunktet på venstrefløjen. I januar 2022 gik Enhedslisten også med til en handlingsplan mod racisme, men Danmarks venstrefløj vil tilsyneladende ikke gå længere end det.
Det ender så med, at Enhedslisten pludselig vil slutte sig sammen med Dansk Folkeparti om at forsvare Rasmus Paludans ret til at brænde Koraner.
The post Enhedslisten tager Paludans parti first appeared on Solidaritet.
Indlægget <strong>Enhedslisten tager Paludans parti</strong> blev først udgivet på Solidaritet.
