Museer rundt om i verden, heriblandt Louisiana i Humlebæk, har efter udbruddet af krigen i Ukraine ændret nationalitet for mange russere til ukrainere.
Det gælder også for maleren og socialisten Kazimir Malevich, som i 1915 med sit maleri ”Den sorte firkant” indledte en kunstform, han kaldte for suprematisme.
Suprematismen omtalte han med disse bevingede ord: ”Billedkunstens vej er snævret ind til en firkant, og på den anden side ligger en ny kultur, som er ved at bære frugt. Vi hylder det menneskes frækhed, som vover at kaste sig selv i dybet for at vække de døde til en ny form for liv.”
Fra Kiev til Moskva
Malevich blev født i Kiev 1878, men han flyttede til Moskva i 1904 for at arbejde som kunstner og deltage i den politiske kamp mod zaren. Det skete i en tid, hvor socialistisk internationalisme var på dagsordenen i hele Europa.
Malevich var på ingen måde nationalist. Han var en socialist, der kæmpede for demokrati og mod udbytning og undertrykkelse. Uden hans stærke politiske engagement før og efter den russiske revolution ville han aldrig have endt som den store kunstner, han er.
Efter revolutionen sagde han i 1920: ”Vi kan ikke tale om maleri i suprematismen, her er maleriet forladt, men med et specifikt suprematistisk system vil jeg nu overlade den videre udvikling i hænderne til jer arkitekter, idet jeg her kan se en ny arkitektonisk æra blomstre og komme. ”
Politisk kunst
For ham skulle kunsten være et politisk redskab for et nyt samfund. Han startede hermed den bevægelse, vi her i vesten kalder ”De russiske konstruktivister”.
Den bestod af arkitekter, kunstnere, digtere, videnskabsmænd og intellektuelle, der alle havde en fælles socialistisk kulturpolitisk målsætning:
”Kunsten vil kunne indebære en harmonisk udvikling af vores sociale bevidsthed. Kunsten er det mest subtile værktøj. Det er perfekt med henblik på at påvirke mennesket. Kunsten organiserer vores følelser og hjælper til med at udvikle disse til bevidste indsatser i den revolutionære sociale kamp. Kunsten er et værktøj for forandring og den ny kunst, der slet ikke udviklet endnu. Den kræver, at man går videnskabelig til værks i henhold til Marx’ dialektiske materialisme. ”
Forbudt under Stalin
Gruppen blev forbudt efter Stalins magtovertagelse. Det gjaldt også for Malevichs nonfigurative billeder, der ikke kunne udstilles i Sovjet fra 1926 til 1962.
Efter den socialrealistiske kunst blev påbudt per dekret i 1930, udviklede Malevich en figurativ kunst fuld af symbolske koder med former og farver, der relaterer sig til hans forbudte arbejder.
Hans senere billeder var en protest mod den brutale tvangskollektivisering af bønder i hele Sovjetunionen – foruden en stum protest mod fængslinger, udryddelser, deportationer, umyndiggørelse og værdighedstab.
Uanset Malevich’ store sorg over udviklingen i Sovjet efter Stalins magtovertagelse og forbud mod moderne kunst og arkitektur, har han uden tvivl selv opfattet sig som borger i den nye Sovjetunion. For efter hans død i Leningrad i 1935 endte hans aske efter eget ønske uden for Moskva og ikke i Ukraine.
Striden om nationalitet
Louisiana og museer verden over kalder ham nu ukrainer. Men begge hans forældre var polakker. Hvis Polen gør krav på ham som polak, skal han så omtales som ”født i Kiev af polske forældre, som stammer fra områder, som Polen engang besad i det nuværende Ukraine”?
Uanset den nuværende illegitime krig lever Ukraine i al fald ikke op til den drøm, som Malevich havde for udviklingen af et socialistisk og demokratisk samfund. Ukraine har ikke ejerskab for en kunstner, hvis åndelige, politiske udvikling startede i Rusland i 1904, hvor han bidrog til den revolutionære kamp både før under og efter revolutionen.
Indlægget Russer eller ukrainer – eller polak? Maleren Malevich var først og fremmest socialist og internationalist blev først udgivet på Solidaritet.
