Under NAFA International Ethnographic Film Festival, som i år afholdes i København, sætter Cinemateket fokus på den australske instruktør Dennis O’Rourke, en af den etnografiske filmhistories mest indflydelsesrige og kontroversielle kunstnere.
O´Rourkes film vises i Cinemateket i august måned.
Cannibal Tours blev vist torsdag 10. august. Det er en dokumentarisk film optaget langs floden Sepik på øen Ny Guinea. Den er filmet og produceret af O’Rourke, og den afbilder på grotesk vis åndsfraværende hvide turisters kontakt med øens indbyggere.
Selvom filmen er fra 1988, er O’Rourkes perspektiv stadig relevant: Turisme oppebærer en nykolonialistisk verdensorden.
Der er mange grunde til at købe billetter til den næste visning af Cannibal Tours, som finder sted lørdag 26. august i Cinemateket. Hvis ikke af andre årsager så for at opleve århundredets mest indsigtsfulde samtale, som tre tyskere fører om kalorier og kolesterol.
Uden at afsløre for meget: De er ikke eksperter i diætetik.
Krokodillen
Filmens væsentligste motiv er krokodillen og introduceres af en indbygger i landsbyen Kanganaman. Han fortæller om kolonisternes ankomst til øen. De indfødte troede, at deres afdøde forfædre vendte tilbage. Kolonisternes skib kaldte de Sanguambi. Det er navnet på en krokodilleånd.
Landsbyernes indbyggere paraderer med store krokodiller i træ, mens turisterne tager billeder, og de sælger spadserestokke med krokodilleindfældninger.
Krokodillen er billedet på de indfødtes opfattelse af turisterne.
O’Rourke pointerer, at turisterne også bliver betragtet. Det er vigtigt, fordi turisternes besættelse af de indfødte har fetichkarakter. Det er som om, de ikke forstår eller ønsker at forstå, hvordan europæernes (australiernes inkluderet) tilstedeværelse har formet livet langs Sepik gennem århundreder.
De ænser ikke engang, at de selv påvirker de mennesker, som de behandler som attraktioner. Det er den til tider hjerteskærende ironi, som O’Rourke stiller til skue: I fetich-dyrkelsen glider selvbevidstheden turisterne af hænde, hvorfor erfaringen af deres egen primitivisme udebliver.
Relationelle transaktioner
Turisterne i Cannibal Tours er primitivister. De primitiviserer så at sige indbyggerne med primitivistiske ideologier.
De primitive ”lever i sandhed med naturen”, ytrer en af tre italienere ombord på en båd og fortsætter: ”på en måde […] ikke rigtigt levende – mere som vegetation”. Og det er de glade for, er han blevet forsikret om …
Når O’Rourke spørger indbyggerne selv, er det en anden historie. De lever i ingenmandsland. Deres forfædres livsstil er tabt for altid og deres fremtid usikker.
Papua Ny Guinea opnåede selvstændighed i 1975. Vil områdets indbyggere tjene penge, er de dog tvunget til at handle med turisterne, der altid spørger efter ”second price” og ”third price” – selvom udskæringer i træ og smykker er billige.
Turisterne relaterer til de indfødte ”transaktionelt”. De tilbyder at købe udskæringer og forventer, at sælgeren som modydelse giver dem en prisreduktion. Logikken synes at være: Du skal gøre noget for mig, hvis jeg skal købe noget af dig …
Turistens fantasteri
En af indbyggerne i landsbyen Kanganaman beskriver turisternes relationelle transaktioner, så de faktisk fremstår ret primitive.
Når han forlader landsbyen og besøger de store butikker i byen, køber han varer til første pris. Derfor bryder han sig ikke om turisterne, der altid spørger efter anden og tredje pris. Det er forkert, siger han. Men O’Rourke bliver ved at vise os sjakrende turister.
De indfødte har brug for penge og kan kun få dem ved at sælge turisterne udskæringer. Turisterne har penge og rigeligt af dem og kan købe, hvad og af hvem de har lyst til. Alligevel forventer de mere af et køb end en funktionel genstand. De forventer et nedslag i prisen i gengæld for deres tilbud.
Uden modydelse har genstanden meget lille eller slet ingen værdi for dem. Det er den relationelle transaktion, som turisten tillægger værdi; opdragelsen, den vedvarende umyndiggørelses værdi.
Udskæringernes værdi er symbolsk. De symboliserer vestlig overlegenhed, fordi turisten civiliserer sælgeren med den relationelle transaktion og tilstår denne en økonomisk frihed, som i sin essens er et afhængighedsforhold. Uden glade turister kan indbyggerne nemlig ikke tjene penge.
Forholdet er repræsentativt for revitaliseringen af kolonisternes ekspropriering af øens indbyggere. I Cannibal Tours er magtforholdet genopstået som nykolonialistisk udbytning, hvor symbolske forhandlinger med besiddelsesløse indikerer frihed, en strengt idealistisk frihed, som kun eksisterer i primitivistens fantasi.
Kannibalistisk turisme
Titlen Cannibal Tours er dobbeltsidig. Den refererer åbenlyst til den tidligere kolonis blodige fortid.
Den fortid reflekterer tre italienere over. En forklarer, at øens indbyggere var kannibaler ’for reasons of survival’. De to andre indvender, at kannibalismen var symbolsk og forlener på den måde de indfødte med primitivismen, så deres levevis reduceres til symboler.
Titlens anden betydning referer til turismens selvmodsigende primitivisme.
Krokodillen er en markør for fraværet af autenticitet, som den fetichistiske primitivisme er centreret omkring. Den viser, at indbyggerne også har en opfattelse af turisterne, ligesom turisterne har en opfattelse af indbyggerne.
Turismens primitivisme er selvmodsigende, fordi nyopdagelsen af det uspolerede kun kan finde sted én gang. Det uspolerede spoleres af turismen, der frarøver attraktionerne deres autenticitet. Derfor er turismen kannibalistisk: den fortærer sit eget objekt.
Turisme fremstilles som erobringen af ikke-vestlige kulturer, hvis formål er at idealisere nykolonialistisk udnyttelse og undertrykkelse og få dem til ligne frihed.
Det vestlige frihedsbegreb er en absurditet, når det introduceres i ”underudviklede” lande. Det er vestens ideologiske modeller, der er underudviklede. De kan ikke appliceres på ikke-vestlige kulturer, medmindre ingen taler om krokodillen i rummet:
Primitivisme forudsætter primitivisering og dermed ophævelsen af de indfødtes subjektivitet. Primitivismen er kun intakt, når man sletter de primitiviseredes oplevelse fra historien og ignorerer krokodillen.
Turistens illusionsnummer
Da europæerne ankom til Ny Guinea, opdagede øens indbyggere også dem …
De opdagede en primitiv race, som de ikke kunne identificere sig med, hvorimod øens indbyggere opdagede deres afdøde forfædre. Europæerne opdagede en ny race, og indbyggerne genopdagede sig selv.
”Det var gode tider med tyskerne, ikke? Ja, jeg har også hørt om Afrika, at de var meget populære”.
En virkelighedsfjern tysker, som beretter om de gode, gamle dage, da Ny Guinea var en tysk koloni, får taget et billede med en helt særlig sten. Den blev tidligere brugt til at skære halsen over på landsbyens fjender, herunder tyskerne, inden de spiste dem.
Det er næsten lige så uhyggeligt at være vidne til, som det er underholdende. Omskrivningen af historien er et illusionsnummer til ære for ingen andre end ham selv og hans fæller.
Turisten anerkender ikke andre bevidstheder end sin egen. Det er sådan O’Rourke påviser den stadige udeladelse af en ikke-idealiseret vestlig selvbevidsthed.
Primitiviseringen er et overgreb. Reelt set er den en form for frihedsberøvelse.
Civilisation og natur
Der er flere ting, der kan indvendes mod den virkelighed, som bliver stykket sammen i Cannibal Tours. Det gælder de unødigt lange og akavede sekvenser med unge, kvindelige turister. Det er uklart, hvad formålet er.
Der reflekteres heller ikke over O’Rourkes egen tilstedeværelse på øen. Selv om man behandler et problem, kan man altså godt være del af det. Det ser man med de mange optagelser af børn, der stirrer meget længe ind i kameraet.
Ikke desto mindre får O’Rourke udstillet den kunstige distinktion mellem civilisation og natur; mellem levende mennesker og vegeterende mennesker. Skulle læseren være i tvivl, er det en destruktiv sondring!
Nogen kalder den en kapitalistisk myte, der ikke kun reproducerer racisme, misogyni og eurocentrisme, men som også billiggør naturen og retfærdiggør, at vi gør skade på den.
Andre er måske tilbøjelige til bare at kalde sondringen inhuman.
Det er imidlertid langt mere hensigtsmæssigt at sondre mellem primitivisten og den primitiviserede, hvis man ønsker at forstå, hvad der er på højkant i Cannibal Tours.
Der er nemlig indstiftet et økonomisk afhængighedsforhold efter koloniernes løsrivelse, der sikrer de forhenværende kolonimagters dominans.
Ligesom turisterne i Cannibal Tours aldrig rigtig køber noget af de indfødte, men bare opdrager på dem, forhandler de heller ikke med dem, fordi de er interesserede i det, som de sælger. De feticherer primitivitet.
De indfødtes eneste mulighed for at tjene penge består i gætteleg. Hvad forventer turisterne sig af os? De primitiviserede opnår kun økonomisk frihed ved kontinuerligt at lade sig primitivisere. Deres kilde til indtjening er turisterne, hvorfor de er tvunget til at acceptere primitivismen og forlene sig med den, hvis de skal tjene penge.
Sådan primitiviseres og undertrykkes ikke-vestlige kulturer, og sådan håndhæves vestlig dominans den dag i dag.
Cannibal Tours. Instruktør: Dennis O’Rourke, 1988. Filmen vises i Cinemateket lørdag den 26. august kl. 21.30.
The post Primitivistens fantasiverden og krokodillen i rummet first appeared on Solidaritet.
Indlægget <strong>Primitivistens fantasiverden og krokodillen i rummet</strong> blev først udgivet på Solidaritet.
